Skip til hoved indholdet
    Hjem Dagplejen Mød dagplejerne Susie Nielsen

Susie Nielsen

Om mig

Jeg hedder Susie, og er født i 1975

Jeg blev ansat som dagplejer i 2008. Mens jeg har været ansat som dagplejer har jeg haft et års orlov for at uddanne mig til pædagogisk assistent. Som jeg bestod i 2019.

Jeg er gift med Jonas, sammen har vi 2 børn Michelle (født 2002) og Melanie (født 2006). Vi har også en kat.

Jeg ser mig selv som den rolige og tålmodige type.

 

Som dagplejer lægger jeg vægt på/mine værdier

  • At der er god tid
  • Børnene får lov til at gøre de ting, de selv kan
  • Udeleg, gerne i skoven, i perioder mere end andre, afhængig af hvilken børnegruppe jeg har
  • Andrekendelse er vigtig, så de får styrket deres selvværd
  • Veksler mellem voksenstyret leg og fri leg
  • Vi synger dagligt
  • Gøre børnene motorisk stærke, ved at give dem mulighed og rammer til at bruge deres krop
  • Godt forældresamarbejde, det sker ved åben og ærlig kommunikation
  • Det er vigtigt for mig at bruge tid på at fortælle forældrene hvordan deres barns dag har været

 


En typisk dag i min dagpleje

Vi starter dagen stille og roligt, hvor børnene møder ind. Dem der ikke har spist hjemmefra får morgenmad.

Omkring kl 9 får vi formiddags mad, som typisk er hjemmebagt brød.

Efter formiddags mad, går vi ud. Eller tager på tur. Hvad vi laver er meget betinget af hvilken børnegruppe jeg har. Men jeg vægter udeleg højt.

Ved 11 tiden spiser vi frokost, der bliver serveret rugbrødsmadder og grøntsager.

Når vi har spist synger vi, eller jeg læser historie inden børnene skal sove middagslur. Efter luren får vi igen lidt at spise, det kan være brød, knækbrød, skorper eller lignende, samt frugt.

Om eftermiddagen går vi oftes ud igen. 

 


Højtider

Efter flere års erfaring har jeg fundet ud af at i særdeleshed julen kan være hektisk og forvirrende for så små børn. Der er ofte mange arrangementer i familierne. Og søvn og mad er ofte også vendt lidt på hovedet i december. Derfor har jeg taget en beslutning om at vi ikke gør en masse ud af jul. Vi synger julesange, men ellers er tingene som de plejer.

Fødselsdage fejrer vi børnene med sang og flag. Vi kommer også gerne hjem til fødselsdag, hvis det er i gåafstand. Og foreneligt med den børneflok der er. 

Uddannelse

  • Uddannet pædagogisk assistent (2019)
  • Førstehjælp fornyes hvert andet år
  • Kursus i psykisk førstehjælp
  • Dagpleje grundkursus
  • Deltaget i projekt ud med sutten ind med sproget
  • 4 kløverkursus som indeholdt
  • Forandringsprocesser, kommunikation, planlægning af pædagogiske aktiviteter.
  • Sprogudvikling i dagplejen
  • Kursus i specialpædagogiske metoder
  • Kursus i det pædagogiske måltid

Legestue

Vores legestuegruppe hedder Musene.

Vi går i heldags legestue en gang om ugen. Der øver børnene sig i at være sammen med flere børn og voksne. 

Vi voksne møder ind og går hjem på forskellige tidspunkter, det gør vi for at øve børnene i at kunne bruge andre voksne end deres egen dagplejer. Det gør at de får nemmere ved gæstepleje, og på sigt overgangen til børnehave.

Dagtilbuddene i Tommerup-området
Skovstrupvej 32
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 66 66
ovto@assens.dk

Nyttige links