Dagplejen

Opstart i dagplejen

Hjertelig velkommen til dig og dit barn i dagplejen

Hvis du har valgt at opskrive dit barn til dagpleje, vil du få et tilbud i din e-boks med navn og adresse på en dagplejer, ca. 2 - 3 mdr. før dit barn skal starte.

Vi anbefaler at du tager kontakt til den anviste dagplejer, og aftaler et besøg, før du takker ja eller nej til pladsen digitalt.

Når du har takket ja til et pasningstilbud, vil du blive kontaktet af din dagplejer, hvor I kan aftale det praktiske omkring opstarten.

Når dit barn starter i dagpleje, vil dagplejepædagogen komme på besøg til et opstartsmøde. Ved opstartsmødet drøftes der b.la. :  gensidige forventninger, kost, søvn, praktiske information m.m.

 

Vær opmærksom på:

  • at beregne ekstra tid til at aflevere/hente dit barn i dagplejen.
  • at give din dagplejer besked, hvis andre end  du som forælder afleverer/henter.
  • at  overholde aftalte møde/afhentningstider.
  • at give besked hvis der er ændringer vedr. telefonnummer, adresse, nyt job osv.
  • at melde dit barn fri, så tidligt som muligt.
  • at raskmelde dit barn, dagen før det starter i dagplejen igen.