Legestuer
Alle dagplejere går i heldagslegestue én gang om ugen på Stenløkkevej 16 i Tommerup St.
Dagplejerne er inddelt i 3 legestuegrupper, og det er de samme dagplejere og børn der mødes hver uge.
I legestuen får børnene mulighed for at udforske, lege og øve sig på, at blive en del af et større fællesskab, under vejledning af erfarne og anerkendende dagplejere.
Formålet med at børn og dagplejere går i legestue er at give børnene mulighed for at socialisere og lege i en større børnegruppe end dagligt, hvilket styrker deres sociale færdigheder og forbereder dem på overgang til større institutioner som børnehave. I legestuen kan børnene deltage i aktiviteter, der fremmer deres sproglige, motoriske og kognitive udvikling, og de får mulighed for at interagere med forskellige voksne og børn, hvilket styrker deres tryghed og relationelle kompetencer.
I Assens kommunale dagpleje, tilbyder vi en ugentlig dag i heldagslegestue. Det betyder at på dit barns legestuedag, både afleverer og afhenter du dit barn i legestuen, medmindre andet er aftalt med din dagplejer.
Formål med heldagslegestue:
- at give børnene mulighed for at udbygge deres legerelationer
- at udvikle børnenes sociale kompetencer
- at børnene lærer nogle eventuelle gæstedagplejere at kende
- at tilbyde nye læringsmiljøer
- at dagplejerene kan sparre med hinanden
- dagplejepædagogen kan arbejde med pædagogisk udvikling i gruppen
Dagplejeren deltager ikke i heldagslegestue, hvis der i en periode skal tages individuelle hensyn til et barn i egen børnegruppe.
Gitte Andersen - Flexjobber i legestuen
I legestuen har vi Gitte Andersen ansat som flexjobber. Hun kommer 2 formiddage om ugen i skift i de 3 legestuegrupper.