Dagplejen

Lene Korsdal Johansen

Dagplejer Profil

Lene Korsdal Johansen

 

Om mig

Hej, jeg hedder Lene og jeg er født i 1962. Jeg har været dagplejer siden 2004. Jeg er gift med Bent, som også er dagplejer. Vi har to voksne børn og et barnebarn.

Vi bor i landlige omgivelser med en stor have med klatretræer og gemmekroge. Det er tæt på skoven, hvor børnene synes det er spændende at komme ud og finde ting i skovbunden.

Som dagplejer lægger jeg vægt på/mine værdier

Jeg lægger stor vægt på, at børnene føler sig trygge og glade. At se og høre det enkelte barn, at gøre dem selvhjulpne og klar til børnehave er vigtigt for mig. Det sociale samspil er også vigtigt at lære. Jeg har erfaren med børn der har brug for ekstra omsorg.

Min mand Bent er også dagplejer og det er en stor fordel, at være to. Vi kan dele os op f.eks. hvis vejret ikke er til at de helt små børn kan komme ud, så har de store stadig muligheden for dette.

 

En typisk dag i min dagpleje

Børnene tilbydes en sund og varieret kost. Vi leger og hygger os inde, indtil vi har spist formiddagsmad. Derefter går vi ud og leger, da jeg vægter højt at børnene kommer ud i frisk luft. Det gavner også motorikken.

 

Uddannelse/kurser

Førstehjælp 0-3-årige.

Grundkursus

Motorik

Sprog og kost

 

Husdyr

Jeg har en hund, en kat og høns. Børnene hjælper med at give hønsene mad og vand. Vi er altid spændte på om der er æg, så vi kan få æggemadder.

 

Legestue

Vi er i legestue en gang om ugen. Det er på Verninge skole, hvor vi er så heldige at vi må benytte gymnastiksalen fra 10-11. Her bliver børnene udfordret motorisk og de elsker det.

I legestuen holder vi fastelavn og julefrokost sammen med børnene.

Kig ind og besøg os, I er velkomne.