---
title: "Dagplejen i Tommerup-området"
description: "Velkommen til dagplejen i Tommerup-området"
date: "2026-07-08"
created: "2024-11-08"
---

[Hjem](https://bh-tommerup.assens.dk/)

                    [Dagplejen](https://bh-tommerup.assens.dk/dagplejen)

                [Dagplejen i Tommerup-området](https://bh-tommerup.assens.dk/dagplejen/dagplejen-i-tommerup-omraadet)

# Dagplejen i Tommerup-området

Hvad er dagplejen?

I Tommerup-området har vi 13 kommunale dagplejere bosat i henholdsvis Tommerup St., Tommerup/Knarreborg, Brylle, Verninge og Nårup.

I dagplejen sætter vi omsorg, nærvær og tryghed i højsædet. Hver dagplejer passer max 4 - 5 børn i eget hjem.

Børnene bliver passet i hjemlige omgivelser med den samme voksen der tager imod dem om morgenen, putter dem til middag og siger farvel og på gensyn om eftermiddagen.

Én dag om ugen mødes dagplejerne i mindre legestuegrupper, i en heldags-legestue på Stenløkkevej i Tommerup St.

Vi tror på, at børn vokser og trives i et trygt og genkendeligt miljø med få børn, hvor de bliver set og hørt, og hvor der er tid til fordybelse og plads til at være sig selv.
